Personer med hjernerystelse venter for lang tid på hjælp: “Det er pløkåndssvagt”

Det er ikke kun i Hillerød, at danskere med hjernerystelse må vente tålmodigt på at komme til udredning. En række kommunikationscentre landet over døjer nemlig med lange ventetider. Den fungerende formand for landets centre kalder situationen for beklagelig. 

Af Joakim Frandsen og Christian Bigum

Jeg tænker, at det er rigtig rigtig skidt af 47 millioner årsager. Fordi… Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte.

Sådan er meldingen fra Nicolai Aaen, der er sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen.

For danskere, der lider af følgerne efter en hjernerystelse, oplever landet over lange ventetider, når de beder om hjælp fra det offentlige til at komme sig igen.

En stor del af landets kommuner anvender kommunikationscentre til rehabiliteringsforløb af hjernerystelsesramte, og her er ventetiden på hjælp alt fra få dage til flere måneder. 

Det viser en rundspørge, som redaktionen har foretaget blandt landets 30 kommunikationscentre.

Her er 15 af centrene vendt tilbage på forespørgslen, og ni af dem kan berette om ventetider på mellem en til fire måneder fra borgeren retter sin første henvendelse og til, at et rehabiliteringsforløb kan gå i gang. 

“Jeg synes, det er rystende. Det er i virkeligheden endnu mere rystende, at man er vant til det efterhånden. Sådan har det været i lang tid og for mange borgere. Det er pløkåndssvagt,” lyder det fra Nicolai Aaen.

Tidligere ledende neuropsykolog på Rigshospitalet Birgitte Hysse Forchhammer har tidligere påpeget, at der maks bør en måned fra at en borger retter henvendelse og til, at man bliver udredt og får hjælp. 


Ellers risikerer man, at det ikke kun er kognitive og fysiske problemer, der hober sig op over længere tid med senfølger – men også mentale. 

De lange ventetider gælder blandt andet tilbuddene hos Kommunikationscentret Roskilde, Center for Kommunikations og Velfærdsteknologi i Odense, Hjælpemidler og Hverdagsteknologi i Svendborg, Kommunikationscentret i Hillerød, CVS Odense, der alle har ventetider på halvanden måned eller mere. 

DTHS lavede i 2020 en kortlægning, hvor det fremgår, at en tredjedel af landets kommuner har kommunikationscentre som eneste sted med mulighed for rehabilitering i forbindelse med senfølger for hjernerystelser. 

Commotio Danmark, der er en frivilligt drevet vidensportal om hjernerystelse, oplyser, at det minimum er 45 ud af landets 98 kommuner, der henviser borgere med senfølger efter hjernerystelse til kommunikationscentre for at få hjælp. 

Redaktionen har tidligere bragt historien om den 26-årige hjernerystelsesramte Emilie Marker, der måtte vente i fem måneder på blot at komme til en indledende udredning fra, at hun henvendte sig til sit lokale Kommunikationscenter i Hillerød.

Efterlyser større økonomiske rammer

Hos Danske Tale, Høre og Synsinstitutioner (DTHS), der er en landsdækkende paraplyorganisation med landets kommunikationscentre under sig, er man bekendt med situationen. Fungerende formand, Per Nielsen, kalder de lange ventetider for beklagelige. 

“Jeg er godt opmærksom på tallene, og jeg bliver selvfølgelig trist over dem, men jeg må også sige, at vi ikke kan flytte bjerge uden hjælp,” lyder det fra den fungerende formand i DTHS. 

Han forklarer, at kommunikationscentrene ikke kan gøre mere, end de økonomiske rammer fra kommunerne rundt om i landet muliggør. Det betyder, at en række kommunikationscentre ikke kan følge med den efterspørgsel, som der er på de tilbud, de udbyder, påpeger den fungerende formand. 

Alligevel anerkender han, at tallene fra ventelisterne naturligvis påviser, at der er steder i landet, hvor der er plads til forbedring. 

“Med det sundhedssystem vi har herhjemme, bør man ikke vente længere end en måned på rehabilitering eller behandling, når man henvender sig til det offentlig. Det gælder selvfølgelig også for kommunikationscentre,” uddyber Per Nielsen fra Danske Tale, Høre og Synsinstitutioner.

Per Nielsens synspunkt bliver bakket op af sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen, Nicolai Aaen. Han mener ikke, at kommunikationscentrene bærer skylden, da de faktisk gør en indsats for at komme problemet med behandling af hjernerystelser til livs. I stedet skal aben placeres hos kommunerne, lyder kritikken.

“Problemet er, at kommunikationscentrene ikke har ressourcer nok til at hjælpe de patienter, som kommer ind. Og det er derfor, der opstår ventetider. Det er ikke kommunikationscentrenes skyld. Det er kommunerne, der skal give dem de økonomiske rammer, der gør, at de kan imødekomme efterspørgslen,” understreger Nicolai Aaen.

Redaktionen har rakt ud til Kommunernes Landsforening, men her er man ikke vendt tilbage på henvendelsen.